Baila Siempre Salsa Weekend arrangeres af Erodys Castillo og Tenna Qvist fra Baila Siempre dansestudie i Horsens.

Det er syvende gang at arrangementet løber af staben, med håbet om at kunne gentage successen fra de tidligere år.

Ønsket er at lave et større salsa event i Horsens og dermed invitere alle salsa elskere til en sjov og hyggelig weekend sammen med Baila Siempre i Horsens.

Hovedtemaet i Baila Siempre salsa weekend er cubansk salsa, men samtidig vil vi forsøge at opfylde deltagernes ønsker om undervisning i andre stilarter som fx Kizomba, Bachata, Son osv.

I tilmeldingsmodulet beder vi deltagerne om at afkrydse ønsker til hvilke stilarter de er interesserede i og så booker vi undervisere og laver workshop plan ud fra disse ønsker.

Vi håber at se rigtig mange til en fantastisk weekend i Horsens, til et af årets største salsa arrangementer, med nogle af verdens dygtigste undervisere. Se mere på www.salsaweekend.dk

Mange hilsener fra Erodys og Tenna