Salsa er en glad dans, der er fyldt med energi. Dansen giver en flot udstråling og udtrykker en meget stor livsglæde. Det er sjovt at danse salsa og så er det samtidig rigtig god motion.

Salsa

Dansen er udbredt over det meste af verdenen og kan danses i de fleste storbyer på de såkaldte salsateker, der er natklubber hvor der spilles salsa musik og danses diverse latinamerikanske danse.

Du kan danse salsa uanset alder og det er ikke nødvendigt at have en fast dansepartner for at deltage i undervisningen. Undervisningen foregår ved Erodys fra Cuba og Tenna fra Danmark som med en god portion tålmodighed og deres altid smittende danseglæde vil guide jer rundt i salsaens univers.

Hos Baila Siempre er undervisningen hovedsageligt langt med vægten på forskellige stilarter inden for den Cubanske salsa. Med henblik på at variere undervisningen og udvide elevernes færdigheder inden for salsaen, underviser vi også i elementer fra bla. Cross Body, Reggaeton, Bachata og andre salsa relaterede danse. Hos os danser vi primært pardans, men lærer også trin og bevægelser individuelt.

Der undervises blandt andet i følgende danse: Cubansk salsa som pardans (Casino), Rueda de Casino, Son, Rumba, Afro cubanske danse/Orishas, ChaChaCha, Bachata, Reggaeton, Merengue og Mambo, samt Timing, footwork og Styling.